De forskellige typer af stofbleer

All-In-One (AIO) Se i shoppen

Dette er den nemmeste ble på markedet, og den minder også mest om en engangsble. Her er alting syet sammen og alt bliver også smidt til vask efter hvert bleskift. Ulempen ved denne type ble er, at de ofte er længere tid om at tørre, da delene ikke kan skilles af.

Den er super velegnet når det skal gå stærkt, til pasning ude, eller hvis du blot ønsker den nemme løsning.

  • Alt er syet sammen i ét (intet bliver væk under vask)
  • Minder om en engangsble - nem og hurtig bleskift
  • Velegnet til institution og pasning ude

All-In-Two (AI2) Se i shoppen

Denne ble består af to dele - et cover (enten i PUL/TPU eller uld), som kan genbruges flere gange, og et sugende indlæg, som smides til vask hver gang. Indlægget ligger løst i coveret, hvis det knappes fast, hedder det en SIO ble (snap-in-one) i stedet.

Dette er et meget økonomisk valg, da du kan genbruge coveret 3-5 gange (flere gange hvis det er uld, og der ikke er kommet afføring på).

Bleen tørrer også hurtigere, da indlæggene og coveret kan skilles fra hinanden.

  • To-delt system, som øger tørretiden
  • Økonomisk i drift - coveret kan genbruges 3-5 gange før vask
  • Sugeevnen kan nemt tilpasses 

All-In-Three (AI3) Se i shoppen

Denne ble består af tre dele - en blebuks (enten i bomuld, uld, eller andet ikke-sugende materialer, som kan genbruges flere gange, et vandafvisende mellemlag (oftest i PUL/TPU), som også kan genbruges flere gange, og et sugende indlæg, som smides til vask hver gang.

Dette er et meget økonomisk valg, da du kan genbruge både blebuksen og det vandafvisende mellemlag 3-5 gange. Yderligere kan du vælge blot af skifte det vandafvisende lag, hvis kun det er ramt af afføring, men blebuksen ikke er. Dette gør altså denne løsning endnu smartere og økonomisk, sammenlignet med AI2-bleen.

Bleen tørrer også hurtigere, da alt kan skilles fra hinanden - hvilket også er praktisk, hvis man har brug for at vaske eller tørretumble bleen. Her kan man nemlig tage PUL/TPU laget ud, så det ikke bliver beskadiget.

  • Tre-delt system, som øger tørretiden
  • Økonomisk i drift - både blebuksen og det vandafvisende mellemlag kan genbruges 3-5 gange før vask
  • Sugeevnen kan nemt tilpasses 

Snap-In-One (SIO)

Er en mellemting mellem en AIO og AI2, og du kan egentlig selv vælge hvilken type du vil bruge den som. I en SIO bliver indlæg og cover knappet sammen med trykknapper.

Hvis du vælger at bruge dette som en AI2 ble, så bliver denne løsning meget økonomisk, da coveret kan genbruges 3-5 gange (flere gange hvis det er uld, og der ikke er kommet afføring på).

Bleen tørrer også hurtigere, da indlæggene og coveret kan skilles fra hinanden.

  • To-delt system, som øger tørretiden
  • Indlæg og cover bliver knappet sammen, så indlæggene ikke flytter sig
  • Mulighed for anvendelse som både AIO eller AI2 - derfor er den både fleksibel og økonomisk i brug 

Lommeble Se i shoppen

En lommeble består af et vandtæt cover, som er beklædt med et stykke stof (oftest staydry, men det kan også være f.eks. bambus eller bomuld), hvor der er en åbning (lomme), hvori indlæggene kommes i. Der medfølger altid indlæg til en lommeble.

Fordelene ved en lommeble er blandt andet, at den kan boostes til netop dit barns behov, samtidig er tørrer den hurtigt, da indlæg skilles fra selve lommebleen. Dog er en ulempe, at indlæggene ved de fleste mærker manuelt skal fjernes fra coveret før vask, da de oftest ikke bliver slynget ud under vask.

  • To-delt system, som øger tørretiden
  • Sugeevnen kan nemt tilpasses
  • Velegnet til institution og pasning ude

Formsyede bleer Se i shoppen

En formsyede ble kræver et cover i enten PUL/TPU eller uld.

En formsyede ble er super god til natbrug, da den nemt kan boostes og samtidig giver dit barns hud maksimal åndbarhed. Til natbrug til jeg anbefale at bruge et cover eller en blebuks i uld, så er det næsten umuligt at tisse igennem.

Hvis du vælger at bruge formsyede bleer til dagsbrug, kan barnets numse godt komme til at virke meget stor.

  • Giver barnets hud maksimal åndbarhed
  • Giver en større numse end andre bletyper
  • Velegnet til natbrug pga. stor sugeevne 

Bindebleer Se i shoppen

En bindeble kræver et cover i enten PUL/TPU eller uld.

Bindebleen tilpasses med indlæg eller prefolds, så her kan du helt selv lave den ble dit barn har brug for. Dog kan en bindeble være lidt svær at bruge som nybegynder - den kræver øvelse både at binde og booste - og så kræver den gerne et barn, som vil ligge stille på puslepuden.

Denne løsning er meget økonomisk. Indlæg, booster og prefolds kan bruges i andre systemet. Yderligere, så tørrer bleen også hurtigt da alt kan skilles fra hinanden.

  • Bleen kan tilpasses store som små
  • Giver en større numse end andre bletyper
  • Økonomisk i brug

Prefolds Se i shoppen

En prefold kan både bruges som en bindeble eller som et sugende indlæg.

En prefold er et firkantet stykke stof, som er opdelt i tre dele - hvor midterkernen som oftest er den mest sugende del.

Hvis du vælger at bruge den som en bindeble, så vil jeg anbefale dig at lukke den med en snappi. Det kræver et cover i enten PUL/TPU eller uld.

Indlæg og booster Se i shoppen

Bruges som sugende materialer i bleen.

Forskellen på indlæg og booster er blot hvordan de bruges; indlæg bruges f.eks. i en AI2-ble, hvor det udgør den sugende del. En booster tilføjer sugeevne til en allerede sugende ble.

Indlæg og booster findes i mange forskellige materialer. Hvad du skal vælge afhænger af materiale afhænger af behov - se evt. vores guide "hvilket materiale skal jeg vælge?", som beskriver materialerne yderligere. 

Cover eller blebuks Se i shoppen

Bruges som den vandafvisende del, udenpå de sugende materialer i bleen. Nogle bletyper har et cover integreret, f.eks. en AIO, AI2, SIO og lommeble, hvor andre bletyper kræver et cover over, som f.eks. formsyede og bindebleer.

Du kan vælge et cover eller blebuks i følgende materialer:

  • Uld: Naturligt og lader huden ånde - perfekt til nat og lure.
  • PUL (Polyurethane Laminate): Vandtæt og slidstærk - god til dagsbrug.
  • TPU (Thermoplastic Polyurethane): Vandtæt og slidstærk - god til dagsbrug.

Se evt. vores guide "hvilket materiale skal jeg vælge?", som beskriver materialerne yderligere. 

Badebleer Se i shoppen

Disse er velegnet til både strand, pool eller svømmehal. Badebleerne er tynde og giver god bevægelsesfrihed i vand som på land.

En svømmeble skal sidde tæt ved lår og ryg/mave, uden at stramme, således den holder eventuel afføring inde.

Husk, en svømmeble suger ikke, hverken vand eller urin, da bleen ellers vil føles alt for tung. Derfor er det heller ikke nødvendigt at bruge en ble under en badeble.

Training pants Se i shoppen

eller træningsunderbukser, er til de børn som snart er klar til at smide bleen, eller de børn som praktiserer EC (Elimination Communication).

De minder om underbukser, men har blot et lille sugende indre, så barnets bukser ikke bliver gennemblødte, men stadig får følelsen af våde underbukser.

Husk at trainings pants ikke er en ble - så snart det sugende indlæg er vådt, skal den skiftes med det samme, så dit barn lærer at underbukser skal være tørre og ikke bruges som en ble!